mandag den 15. juli 2013

Rist din kaffe selv i en popcorn rister


Den nemmeste og faktisk også billigste måde at få frisk kaffe selv, er er at riste selv. 

Ovnen kan godt kunne bruges hvis du ikke er bange for røg i køkkenet for røg i køkkenet. Hvis du kun rister lyst, så behøver det ikke ryge mega meget. Hvis du heller vil riste udenfor, eller have mere kontrol over ristningen. Så kan jeg fortælle hvordan jeg har gjort. 

Jeg har købt en popcorn maskine. Den kan faktisk kan modificeres ret nemt, så den kan bruges som kafferister. Der er mange der rister i en popcorn maskine. Ekspedienten hos Kaffemekka fortalte mig at han også brugte en. Den virker også efter samme princip som den populære  I-Roast, som koster omkring 2000kr.

En popcorn maskine, der er baseret på varmluft, dvs den består af en blæser og et varmelegme, er faktisk glimrende til at riste kaffe på. Det gør det også nemt at riste ude på altanen, i garagen eller hvor røg ikke er noget problem. Temperaturen kan godt blive en udfordring til vinter, men det er der råd for. Nu er det jo sommer så det tager vi senere. 

Du skal bare være sikker at de lameller hvor den varme luft kommer inde i popcorn maskinen sidder i siden, og ikke i bunden, da der ellers kan komme rester fra kaffen ned til varmelegemet og gå ild i. Når du bruger en popcornmaskine til riste kaffe på, så bliver du nød til at ændre den en lille smule for at den kan blive varmere. Det betyder at plastikken kan smelte, og der er hvis du rister bønnerne for længe  risiko for at de går i brand. Så forlad den aldrig af syne, nu er du advareret. 

Jeg har en købt en Severin popcorn maskine til 200kr. Hvis du vil gøre det billigere så er kik på et lommemarked. De første ristninger blev dog ikke gode, da temperaturen ikke kom over 170 gC. Grunden til dette, er et relæ der sidder inde i den som slår fra. Jeg har derfor åbnet den og bypasset relæet med en ledning. Vær opmærksom på at du ikke kan lodde en ledning fast, da det bliver så varmt at loddetinnet kan smelte igen under brug. Jeg bare taget en ledning og snoet rundt på begge sider af relæet. Herved er der ikke noget der stopper for varmetilførslen. Det gør at du kan komme højt nok op i temperatur, til at riste kaffebønner, 

Jeg skal nok smide et billede op af modifikationen på et tidspunkt.

Nu kan jeg tage kafferisteren med ud på altanen, og undgå røg i køkkenet. Det giver de fleste gange rigtig god kaffe. Bedre end de hele bønner fra supermarkedet. Professionelt ristet bønner er det dog ikke. Det har jeg ikke nok kontrol over processen, da jeg kun kan styre tidspunktet hvor jeg stopper ristningen og køler dem ned. Temperaturen ude på altanen, og især om det blæser gør en stor forskel på hvor lang tid det tager at riste. Jeg  har derfor om yderligere planer om ændre risteren så jeg både kan styre blæserhastighed og varmelegemet.  

Lige en ting. Når du har ristet, så skal der gå ca. 1 døgn før bønnerne har afgasset og er  klar til brug. Bønner udvikler Co2 i perioden efter og mange anbefaler at sætte dem i kaffeposter med en ventil i. Jeg har dog ikke oplevet nogen problemer med at komme dem i en frysepose, og komme en klips på, og så ligge dem ind i køleskabet indtil brug. 

Lige lidt riste teori:
Når man rister tager man udgangspunkt i 2 fænomener der sker når man rister. Første knæk og andet knæk. Lige som popcorn, så knækker kaffe bønner også med en poppende lyd når de bliver varmet op. Første knæk sker omkring 200gC, senere i ristningen kommer der et knæk mere. Typisk stopper du ristningen mellem 1. og 2. knæk.
Mere konkret er en ristning delt ind i følgende perioder:

Cinamon  ristning
Den lyseste ristning. Stoppes lige før første knæk

City
Lige når første knæk stopper

City+
Midt imellem første og andet knæk. Stadig brugbar til almindelig kaffemaskine/stempel kande

Full City
Lige før andet crack.  Nu begynder du typisk at nærme dig en kaffe til espresso.

Full City+
Efter er 2. knæk er begyndt. En mørkristet kaffe anbefalet til espresso 

Fransk
Lige inden bønnerne blive til kul. Smager brændt

Ingen kommentarer:

Send en kommentar